Tyvstart

En hveps er den skyldige.

Toppen

Freja, søjleæbletræet

Æblehøst

De sidste tre.

Opsamlet, ikke plukket.

Slet ikke så sure, som man kunne frygte.

Nedfaldsæble

Æblerne fra søjleæbletræet

bliver først modne i perioden oktober - december. Sent!

Ikke desto mindre var et af træets seks æbler

faldet ned i estragonen i dag, her fotograferet på græsset,

og selvfølgelig blev der smagt på det.

Sødt med en syrlig eftersmag,

mere interessant end godt.

Anlæg

Noget tyder på,

at vi får æbler på altanen i år.

Nøgne træer

Søjleæbletræet Freya

Den opstammede dværgsyren


Billederne er taget i går,
i dag er der sne på grenene.

Æbler på altanen

Det er ikke egen avl, men dog selvpluk.

Det lille søjleæbletræ har ikke givet udbytte i år. 

Frost, kom an!

Jeg er godt klar over, at dette her er langt ude, men altså,

man forsøger jo at frostsikre sine planter

på bedst mulig måde ...

På de planteskoler, hvor jeg gennem sommeren har købt mine blomster og træer,

har jeg spurgt til, hvad jeg skal gøre ved planterne,

når det bliver vinter og frost.

Hvad angår selve krukkerne, så er alle frostsikre.

Men det, som jeg har skullet være opmærksom på, er, at planternes rødder ikke har godt af frost. Høstanemonen, som var altanens allerførste plante (og emnet for mit allerførste blogindlæg), klarede sig ikke igennem sidste års vinter.

Den døde i kulden!

Jeg er blevet opfordret til at pakke krukkerne ind i bobleplast, og derefter vikle et gammelt stykke lagen omkring. Jeg har ingen gamle lagner liggende, men jeg har jo haft en bizar trang til at strikke, så det har jeg gjort.

Frem og tilbage, rundt og rundt, og til nøds har jeg taget nogle masker ud,

 talentet rækker ikke til mere end til det helt simple.

Så altså: Først to lag bobleplast, derefter en gang strik.

Her kommer resultatet.

Sølvkvistens sort-røde strik viste sig at være for stort efter en dag eller to, --

så det røg af, og kom over på æbletræets krukke ..

Den stedsegrønne plante, som jeg opfatter som en slags mini-juletræ,

men som hedder "Chamaecyparis Baby Blue",

har også fået lidt strik på.

Dværgsyrenens krukke er jeg ikke nået til endnu.

Den bliver også viklet ind i bobleplast,

og til at vikle udenom har jeg købt et billigt fleece-tæppe.

Resten er jeg ikke kommet til endnu.

Overtag II

Det endte med,

at jeg fandt havesaksen frem og fjernede blomsterkarsen,

der tog plads fra clematis, morgenfruer og kornblomster.

Nu er der mere luft omkring det vigtigste.

Alt der var i æbletræets krukke fjernede jeg også.

Tilbage er der blomsterkarse i altankassen og i det,

der engang var gulerøddernes krukke.

Det må være nok ...

Overtag

I altankassen har blomsterkarsen udkonkurreret hovedsalaten.

I krukken, der skulle være gulerøddernes,

har blomsterkarsen også taget over.

Også i krukken med clematisen fylder blomsterkarsen godt op,

den render morgenfruerne og kornblomsterne over ende.

Skubber man en håndfuld blade væk, kan man se et par enkelte blomster.

 Her i æbletræets krukke kom jeg også til at så blomsterkarse.

Jeg havde jo læst mig til,

at blomsterkarse var "en lille kompakt plante", så jeg tænkte:

"Der kan da lige være en smule blomst hernede ved kanten ..."

Men den spreder sig og breder sig ...

Næste år bliver det anderledes.



Sådan ser det ud i dag

Krydderurter, alle stauder, er kommet på plads:

Estragon,



merian

og purløg.

Der er liv i kartoflen i spanden,

men tilsyneladende ikke meget liv i hindbærbusken -

 - eller i høstanamonen.

Her er der håb!

Solsikkerne klarer sig.

De fleste giver jeg væk.

Græsplænen er gensået med frø sendt fra min søster,

og æbletræet blomstrer!

Et skridt frem

Der er da sket en smule.

Asta opdaterer

Freja

Endnu er Laurids højere end det nyindkøbte søjleæbletræ "Freja", men udvokset måler det tre-fire meter. Hvis jeg er heldig, kommer der æbler i år.