Viser opslag med etiketten Street Art. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Street Art. Vis alle opslag

mandag den 8. december 2014

Korssting



Under det lille udsagn er pælen beklædt med strik. 
Den står i et af bybedene nede på hjørnet.

Det er fint, ikke?



søndag den 4. maj 2014

Fra nær og fjern

- og fra Vanløse. 
Gadestrik, love it!





Tak til Ulla og Karen for billeder :-).


søndag den 2. februar 2014

Blød lykke

 --- på Dronning Louises Bro

Hvem har mon broderet rødkælkene, koglerne og budskabet, 
hæklet kanterne, 
og hvem har sat det op?



onsdag den 26. december 2012

Julegave

Denne dame er sat op midt i krydset
på Dronning Louises Bro.
Jeg fik øje på hende på en løbetur omkring søerne 1. juledag.

Smart!


lørdag den 8. december 2012

Jul på Nilen

Børnene på Nilguden på Dronning Louises Bro
har fået nye huer på. 

onsdag den 17. oktober 2012

Småbørn med strikhuer

Der er 14 i alt -

 - 14 børn på og omkring Nilguden på Dronning Louises Bro,
alle har de fået strikhue på.

Til gengæld har træerne ved den anden ende af broen
fået fjernet deres neonfarvede strik-betræk.
(Se blogindlæg fra 17. juni).



mandag den 16. juli 2012

Om et grønt initiativ

Herunder ses forskellige udsnit af et stort gavlmaleri,
der findes ved Søerne i København.

Bemærk t-shirt nr. 2 fra højre ...






Så vidt jeg kan se, er denne cyklist eneste trafikant på billedet.
Der er i hvert tilfælde ingen biler på Fredens Bro.


Her kommer så (næsten) hele gavlen.
Motivet er set fra hjørnet af Øster Søgade og Fredens Bro. 
Man ser ud mod Tagensvej og bydelen omkring Rigshospitalet.

Jeg bemærkede gavlmaleriet første gang,
da jeg var ude at løbe en tur tidligt fredag morgen.
Jeg troede det var nyt, fordi jeg har løbet rundt om Søerne utallige gange
 uden at have bemærket det. Måske fordi jeg oftest løber i mørke,  
eller fordi jeg løber venstre om i stedet for højre om ...

Efter at have googlet det, har jeg fundet ud af, at det blev malet i 2009.
Det blev lavet i forbindelse med at AB Søpassagen blev
Danmarks første CO2-neutrale boligforening.
Boligforeningen har haft et ønske om at stille fokus på
miljøproblematikken på en konstruktiv måde.

Til sidst signaturen, selvfølgelig.






søndag den 17. juni 2012

Inspiration

For et par uger siden, da der var Distortion i byen, så var der et par piger,
der klædte nogle træer på med lidt neonfarvet strik.
Træerne her står ud til Søerne ved Dronning Louises Bro.

Jeg elsker, når der pludselig er noget nyt at kigge på i gadebilledet.
Jeg overvejer så, selvfølgelig, at finde strikkepindene frem,
og strikke noget til mit egen nærmiljø. 
Måske til den ene altanvæg, så der kan blive skærmet lidt for vinden.
Alternativt til det metalnet, der dækker affaldscontainerne, der står nede i gården.
Over 2/3 af taget over containerne er dækket af klatrende blomster og blade.
Den sidste 1/3 kunne godt trænge til et æstetisk løft.
Når jeg cykler forbi Distortiontræerne, tænker jeg:
I aften finder jeg pindene frem ...