Græsplænen er noget af det mest enkle, jeg har på min altan.
Måske er det derfor, jeg er så glad for den.
Nu kæmper jeg selvfølgelig heller ikke med hverken mælkebøtter eller mos, og det bliver aldrig en sur pligt at slå den.
(Jeg slår den ikke. Jeg tager skålen under armen
og klipper den med en saks nede i gården).
Og så lugter den godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar