Jeg opdagede Arne & Carlos,
de norske strikke- og hækleguruer,
da min kusine havde skrevet en kommentar til deres nye bog:
Håndarbejde i haven, på facebook.
På forsiden af bogen ser man deres helt fantastiske primulatæppe,
som jeg med et fik lyst til at hækle.
Det er mindst 30 år (ja, 30 år!) siden jeg sidst har hæklet,
men det er jo let nok, og det er bare at gå i gang ...
Jo mere broget det er, jo bedre.
Det er akkurat ligesom med rigtige blomster.
Jeg har hæklet knap 70 blomster i løbet af de sidste 10 dage.
Der skal omkring 500 til et tæppe.
Wauuu! Og flot tempo du har på - 70 blomster på 10 dage! Jeg får associationer til Matador, hvor damerne er med i et kædebrev, hvor de skal hækle lapper til et slumretæppe, men i modsætning til succesen eller mangel på samme i Matador, så er jeg ret sikker på, at du nok skal nå i mål med dine 500 lapper! Jeg vil rigtig gerne se det færdigt :o)
SvarSletKære Charlotte
SvarSletTak!
Du skal selvfølgelig se det, når det bliver færdigt, men der går da nok nogle måneder endnu. Det er et arbejde jeg sidder med om aftenen, når jeg ikke orker så meget ... Det har faktisk erstattet wordfeud. Det er bedre end wordfeud! Den bløde uld, den æstetiske udfordring og tanken om et tæppe, der vil kunne holde i generationer, det er lækkert!
Kh Bente