Viser opslag med etiketten Bier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bier. Vis alle opslag

torsdag den 10. januar 2013

Honning

I begyndelsen af juli 2012 tog jeg et billede
af en bi i en blomst på altanen ...

og jeg kommer selvfølgelig til at tænke på dengang,
når jeg ser de fine små glas med honning
fra Københavns forskellige bydele.  
Bybi.dk står bag københavner-honningen,
der ikke er forurenet,
 fordi vi ikke bruger pesticider i byen.

 Bybi skriver på deres hjemmeside,
at man kan smage forskel på honningen fra de forskellige bydele.

Jeg har ikke selv smagt endnu.



søndag den 8. juli 2012

Arkitektens fokus

Hvad har arkitekten tænkt på, da denne altan blev tegnet?
Tjaaeh!
Siden vi flyttede ind i lejligheden med altan,
(det er et år siden nu),
har jeg kigget en del mere på altaner, end jeg gjorde tidligere.

Altanen på billedet herover så jeg på Islands Brygge i dag.
Da den lå ret højt oppe, kunne jeg ikke se, hvordan den var indrettet,
men selve udformningen er en del mere kropslig, end hvad jeg oftest ser.

Vores er kantet -
 og meget grøn. Løbende kommer der flere blomster til.

Hvor der er blomster, er der bier.


Altanen har udgang fra køkkenet,
og døren står næsten altid åben.