Før og efter brug af giftsprøjte

Billederne taler for sig selv,

men motivationen er uklar.

 

 

Mod alle odds

Vi mangler bare lidt regn.

Holdbarhed

Jeg ved ikke, hvor lang tid frø normalt kan holde sig, 

men frøet til solsikkespiren herunder ...

... er fra denne solsikke, hvis hoved vejede 1 kg, 

og hvis stængel voksede sig 3-4 meter høj.

Det var i sommeren 2012, så det er fire år siden nu. 

Det er da godt gået, ikke?

Glæde

Tæl igen ...

Se lige, hvor mange blomster, 

der er kommet!

 Så lidt jord, 

så store blomster ...

Tæl

Kik på billedet i stort format og se, 

hvor mange blomster vi kan glæde os til!

Røde prikker

På afstand ligner valmuerne røde prikker, 

og det er jo helt i orden ...

Jeg har stadig min jord- og sandstribe i fængselsgården.

Striben kalder jeg "min have". 

Sidste år troede jeg, at gården skulle renoveres, 

og at striben ville blive sløjfet, 

men sådan gik det ikke!

Det er som det skal være:

Stokroserne er blevet store, 

og de første valmuer er på vej. 

Kontorbuket

Det er bestemt ikke meget ...

... men nyplukkede er de - og selvsåede. 

Stribens afslutning

Den jordstribe, 

som jeg har taget til mig i løbet af de sidste par år, 

forsvinder formodentlig inden længe ...

Den parkeringsgård den er en del af skal renoveres, 

og jeg tror ikke, 

at den sandede stribe overlever!

Derfor -

- har jeg samlet frø fra stribens stokroser, -

 

- og skal nu ud at lede efter et nyt sted i byen, 

der trænger til lidt grønt.

Særlinge

Stokroserne, år 2

I foråret 2013

fik jeg små stokrosefrø til at spire ...

I dag er en af de små spirer blevet til en pænt stor plante i en krukke på altanen,

andre gror ...

i den sandede stribe i fængselsgården. 

Er jeg heldig, 

blomstrer de alle i år.

Fængselsgården

Igen-igen.

På sidste vers

I fængselsgården

 

Der kan ikke gå lang tid, før frosten tager over,

 

- men den har ikke gjort det endnu.

 

I fredags lagde jeg og en kollega omkring 150 løg

til anemoner, erantis og vintergækker

langs muren og ved et gadetræ på Blegdamsvej.

 

Det er det, man må gøre,

når man ikke selv har have.

Man må bruge byen.

 

 

På hæld

Der er stadigvæk blomster i fængselsgården.

Ikke alle hjemmesåede frø 

er blevet til så meget,

men noget er kommet op.

De lyserøde her mener jeg er

antirrhinum majus chantilly light pink,

hvis frø jeg trykkede ned i jord,

der mindede om en chokoladekage,

tilbage i april måned.

 

Stokroserne, som ikke er med på dagens billeder, 

er kun blevet til lidt småt grønt.  

Måske de kan overraske mig til næste sommer.

Et ønske

Blomsterne i den sandede stribe

har ikke fået meget vand denne sommer.

Alligevel blomstrer flere af dem fint,

blot ikke

stokroser, løvemund og indianermynte.

 Det går bedst for de almindelige sommerblomster.

Kornblomsterne har nu haft det bedre.

 Jeg krydser fingre for regn.

 

Biler og blomster

Denne valmue har kæmpet sig op gennem asfalten. 

 Måske er det forklaringen på,

at parkeringspladsen ikke bliver brugt?

Bilerne kommer ellers næsten altid tæt på blomsterne, 

men nu er det jo også en parkeringsgård,

så det kan vel vanskeligt være anderledes ...

 

Selv kommer jeg på cykel hver morgen,

jeg kører en tur langs muren og ser,

hvordan det går med det hele.

Jeg bliver aldrig træt af kombinationen

blomster og mur, 

og i dag var årets første kornblomst sprunget ud ...

 



Manglende overblik

Hvordan går det i fængselsgården?

Tjaaeh.

 

Først et par stokroser.

De har det vist ok, sådan da,

men der er ikke sket det store.

 

Nogle af de blomster, som jeg såede sidste år,

har smidt deres frø,

så derfor er der bl.a. kommet valmuer  --

 

-- og morgenfruer igen. 

 

 

 Selvfølgelig er der også solsikker,

men ikke så mange som sidste år.

 

Jeg har plantet en del nyt,

som jeg vil mene er på vej op.

Der er også en del ukrudt,

som jeg ikke er så god til at spotte,

men jeg ved, at det er der!

Jeg venter lidt med at luge,

 indtil jeg med sikkerhed kan se forskel på det ene og det andet.

 

Kornblomster har jeg en fornemmelse af,

at jeg kan identificere,

men måske jeg bliver klogere i løbet af sommeren ...

 



Sandstriben

De blå perlehyacinter klarer sig godt i den sandede stribe.

I dag har jeg plantet

løvemunde, fingerbøl og indianermynte

ud i samme stribe langs muren.

Jeg har ingen fornemmelse af, om de vil klare sig.

Det er første gang, jeg har prøvet at så frø så bittesmå,

at 200 stk. kunne være i en dukkehus-lille kuvert.

Lettere var det med stokrosefrøene og -spirerne.

Omkring 20 spirer er plantet ud.

I striben kom alt det grønne småtteri,

som var kommet op af jorden i spirekasserne derhjemme.

Snart kommer regnen, herligt, og så lidt varme,

og så mere regn og måske derefter lidt sol,

og så kan det næsten ikke blive bedre.



Indianermynte

  ... også kaldet: Agastache hybrida Arcado Pink ...

I lang tid lignede det bare en chokoladekage,

men et par uger efter at jeg havde drysset 200 små frø ud over jorden,

som står i en kasse ved altandøren,

kom spirerne til syne.

Det var ikke let at så de 200 frø, der var så små,

 at de næsten ikke kunne andet end at klistre fast til fingerspidserne.  

Jeg har godt nok læst vejledningen, men jeg er stadig lidt i tvivl.

Jeg ved i virkeligheden ikke, indser jeg nu,
 om jeg er den rette til denne her slags såning.
At prikle 200 små spirer,

og finde plads til potter de kan vokse i?

Indianermynten er tænkt til striben i fængselsgården. 

Det ender nok med, at jeg tager de enkelte jordstykker op,

lader dem smulre til lidt mindre stykker

og så planter dem ud.

Så må jeg se, hvad det bliver til derefter.

Striben i fængselsgården

En efterårsdag sidste år,

umiddelbart før den første nattefrost,

lagde en kollega og jeg blomsterløg i jordstriben i fængselsgården.

Nu er noget på vej op.

Jorden er stadigvæk, som det ses, meget sandet,

men det lader til, at samtlige løg spirer.

 

Det drejer sig blandt andet om krokus, snepryd, tulipaner og honningløg.