Viser opslag med etiketten Krukketræ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krukketræ. Vis alle opslag

tirsdag den 22. april 2014

Tør

Min opstammede australske flaskerenser er netop kommet ud på altanen
efter over et halvt år indenfor.
Den kan ikke tåle temperaturer under 6 grader, 
men nu er det vel også blevet rigtig forår?

Bladene er knastørre, nu. 
Jeg har selvfølgelig vandet den i løbet af vinterhalvåret, 
men lys har den ikke fået så meget af.

Mon den liver op?





søndag den 10. november 2013

Hold kulden ude

Jeg gentager metoden fra sidste år;
bobleplast og strik
skal beskytte mod frosten.
I krukken herover
har jeg lagt løg til anemoner.
.
I hjørnet i den firkantede krukke
har jeg min store clematis.
I den runde til venstre
står den opstammede dværgsyren.
 
I krukken til højre, nabo til den store clematis, er min efeu.
Æbletræet og hortensiaen fik også strik på,
 men mørket havde sænket sig, før jeg nåede at fotografere ...



 

mandag den 2. september 2013

onsdag den 5. juni 2013

søndag den 26. maj 2013

Udspring

Den opstammede dværgsyren er - sådan næsten - udsprunget. 
Jeg kan stadigvæk undre mig lidt over,
at man kan have et træ plantet i en krukke.
Men altså ...
... det går jo meget godt!

mandag den 22. oktober 2012

Æbler på altanen

Det er ikke egen avl, men dog selvpluk.
Det lille søjleæbletræ har ikke givet udbytte i år. 

mandag den 1. oktober 2012

Frost, kom an!

Jeg er godt klar over, at dette her er langt ude, men altså,
man forsøger jo at frostsikre sine planter
på bedst mulig måde ...

På de planteskoler, hvor jeg gennem sommeren har købt mine blomster og træer,
har jeg spurgt til, hvad jeg skal gøre ved planterne,
når det bliver vinter og frost.

Hvad angår selve krukkerne, så er alle frostsikre.
Men det, som jeg har skullet være opmærksom på, er, at planternes rødder ikke har godt af frost. Høstanemonen, som var altanens allerførste plante (og emnet for mit allerførste blogindlæg), klarede sig ikke igennem sidste års vinter.
Den døde i kulden!

Jeg er blevet opfordret til at pakke krukkerne ind i bobleplast, og derefter vikle et gammelt stykke lagen omkring. Jeg har ingen gamle lagner liggende, men jeg har jo haft en bizar trang til at strikke, så det har jeg gjort.
Frem og tilbage, rundt og rundt, og til nøds har jeg taget nogle masker ud,
 talentet rækker ikke til mere end til det helt simple.

Så altså: Først to lag bobleplast, derefter en gang strik.
Her kommer resultatet.


Sølvkvistens sort-røde strik viste sig at være for stort efter en dag eller to, --

så det røg af, og kom over på æbletræets krukke ..

Den stedsegrønne plante, som jeg opfatter som en slags mini-juletræ,
men som hedder "Chamaecyparis Baby Blue",
har også fået lidt strik på.

Dværgsyrenens krukke er jeg ikke nået til endnu.
Den bliver også viklet ind i bobleplast,
og til at vikle udenom har jeg købt et billigt fleece-tæppe.

Resten er jeg ikke kommet til endnu.

mandag den 10. september 2012

Opstammet dværgsyren

Jeg var taget på planteskolen,
fordi jeg havde fået trang til endnu et krukketræ.
Først havde jeg valgt et japansk kirsebærtræ,
men lod det blive tilbage,
da jeg blev usikker på,
om det var plads til at bære det op i opgangen.
Så valgte jeg i stedet en opstammet dværgsyren,
der snildt kunne fragtes hjem i christianiacyklen,
ind i elevatoren og ud på altanen.
Jeg kan forvente violette, duftende blomster i maj og juni.

lørdag den 14. juli 2012

Overtag II

Det endte med,
at jeg fandt havesaksen frem og fjernede blomsterkarsen,
der tog plads fra clematis, morgenfruer og kornblomster.
Nu er der mere luft omkring det vigtigste.

Alt der var i æbletræets krukke fjernede jeg også.

Tilbage er der blomsterkarse i altankassen og i det,
der engang var gulerøddernes krukke.
Det må være nok ...







torsdag den 12. juli 2012

Overtag

I altankassen har blomsterkarsen udkonkurreret hovedsalaten.

I krukken, der skulle være gulerøddernes,
har blomsterkarsen også taget over.

Også i krukken med clematisen fylder blomsterkarsen godt op,
den render morgenfruerne og kornblomsterne over ende.

Skubber man en håndfuld blade væk, kan man se et par enkelte blomster.

 Her i æbletræets krukke kom jeg også til at så blomsterkarse.
Jeg havde jo læst mig til,
at blomsterkarse var "en lille kompakt plante", så jeg tænkte:
"Der kan da lige være en smule blomst hernede ved kanten ..."

Men den spreder sig og breder sig ...

Næste år bliver det anderledes.


tirsdag den 8. maj 2012

Sådan ser det ud i dag


Krydderurter, alle stauder, er kommet på plads:


Estragon,


merian


og purløg.


Der er liv i kartoflen i spanden,


men tilsyneladende ikke meget liv i hindbærbusken -


 - eller i høstanamonen.


Her er der håb!


Solsikkerne klarer sig.
De fleste giver jeg væk.


Græsplænen er gensået med frø sendt fra min søster,



og æbletræet blomstrer!


søndag den 15. april 2012

Freja

Endnu er Laurids højere end det nyindkøbte søjleæbletræ "Freja", men udvokset måler det tre-fire meter. Hvis jeg er heldig, kommer der æbler i år.