Høstanemonen er nu også klædt på til kommende temperaturfald.
Viser opslag med etiketten Høstanemonen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Høstanemonen. Vis alle opslag
onsdag den 10. oktober 2012
Mere strik
mandag den 1. oktober 2012
Frost, kom an!
Jeg er godt klar over, at dette her er langt ude, men altså,
man forsøger jo at frostsikre sine planter
på bedst mulig måde ...
På de planteskoler, hvor jeg gennem sommeren har købt mine blomster og træer,
har jeg spurgt til, hvad jeg skal gøre ved planterne,
når det bliver vinter og frost.
Hvad angår selve krukkerne, så er alle frostsikre.
Men det, som jeg har skullet være opmærksom på, er, at planternes rødder ikke har godt af frost. Høstanemonen, som var altanens allerførste plante (og emnet for mit allerførste blogindlæg), klarede sig ikke igennem sidste års vinter.
Den døde i kulden!
Jeg er blevet opfordret til at pakke krukkerne ind i bobleplast, og derefter vikle et gammelt stykke lagen omkring. Jeg har ingen gamle lagner liggende, men jeg har jo haft en bizar trang til at strikke, så det har jeg gjort.
Frem og tilbage, rundt og rundt, og til nøds har jeg taget nogle masker ud,
talentet rækker ikke til mere end til det helt simple.
Så altså: Først to lag bobleplast, derefter en gang strik.
Her kommer resultatet.
Sølvkvistens sort-røde strik viste sig at være for stort efter en dag eller to, --
så det røg af, og kom over på æbletræets krukke ..
Den stedsegrønne plante, som jeg opfatter som en slags mini-juletræ,
men som hedder "Chamaecyparis Baby Blue",
har også fået lidt strik på.
Dværgsyrenens krukke er jeg ikke nået til endnu.
Den bliver også viklet ind i bobleplast,
og til at vikle udenom har jeg købt et billigt fleece-tæppe.
Resten er jeg ikke kommet til endnu.
Etiketter:
Efterår,
Hindbærbusken,
Høstanemonen,
Inspiration,
Krukketræ,
Opstammet dværgsyren,
Strik,
Vejret,
Æbletræet
mandag den 14. maj 2012
Erstatninger
Tålmodigheden med de pinde, der skulle blive til en hindbærbusk, slap op.
Det viste sig, at der så godt som ingen rødder var på pindene, så min formodning var god nok, de ville aldrig være blevet til noget.
Jeg hev dem op uden besvær, og en ny hindbærbusk er kommet på plads i krukken.
Det gamle tørre høstanemone-kvas viste heller ingen livstegn.
I havecentret købte jeg derfor et par nye høstanemoner, en hvid og en lyserød. Forventet blomstring: Fra august til oktober.
tirsdag den 8. maj 2012
Sådan ser det ud i dag
Krydderurter, alle stauder, er kommet på plads:
Estragon,
merian
og purløg.
Der er liv i kartoflen i spanden,
men tilsyneladende ikke meget liv i hindbærbusken -
- eller i høstanamonen.
Her er der håb!
Solsikkerne klarer sig.
De fleste giver jeg væk.
Græsplænen er gensået med frø sendt fra min søster,
og æbletræet blomstrer!
torsdag den 22. marts 2012
Er der liv i den?
Ved det ikke. Det er - eller har været - en høstanemone, købt i efteråret 2011, da vi lige var flyttet ind i lejligheden med altan. Høstanemonen er flerårig og skulle kunne klare frosten.
Tegn på liv skulle gerne vise sig i løbet af en måned eller to.
Abonner på:
Opslag (Atom)